En af vore svenke venner, Carl-Gustav Ahlfors, har opstillet den let tilgængelige diagnose så man nemt på egen hånd kan konstatere om man er angrebet af ARK (aldersbetinget reduktion af korttidshukommelsen):
Symptomerne kan være:
Jeg bestemmer mig for at vaske bilen. På vej til garagen ser jeg at posten har været her. "Det er nok klogest at se posten igennem inden jeg vasker bilen," siger jeg fornuftigvis til mig selv. Hen til postkassen. Der er mange reklamer i dag, så jeg lægger bilnøglerne ovenpå postkassen for at have begge hænder frie. Indenfor igen sorterer jeg reklamerne fra. Dem kan jeg lige så godt smide ud straks. Da opdager jeg at papirkurven trænger til at blive tømt. Så jeg lægger regningerne og et brev med et svarkort fra mig, så jeg kan tømme papirkurven først. Når jeg nu alligevel skal udenfor, kan jeg lige så godt poste svarkortet med det samme, for postkassen er jo lige på den anden side af gaden. Den skal bare lige udfyldes, så jeg må finde en kuglepen. Der plejer at ligge en i skuffen inde i stuen.
Nåh ja, der står jo den flaske juice jeg glemte at sætte i køleskabet, ser jeg straks. Den må jeg hellere sætte i køleskabet inden den bliver alt for varm. Altså: ud til køkkenet med den. Men hov, de blomster der trænger da vist til at blive vandet. Jeg sætter juicen fra mig i vindueskarmen og opdager til min glæde at der ligger mine briller. Dem har jeg ledt efter hele morgenen. Dem må jeg hellere lægge ind på mit skrivebord, men først skal jeg i køkkenet for at hente en kande vand.
Jeg lægger brillerne på køkkenbordet og åbner for vandet og får så øje på fjernkontrollen til TV'et. Hvem kan dog have været så tåbelig at lægge den der? Når vi skal se TV i aften, kommer vi garanteret til at styrte huset rundt efter den og ingen kan huske at have lagt den på køkkenbordet. Den må jeg hellere få på plads, men først skal blomsterne have vand. Da jeg løfter kanden fra vasken kommer jeg til at spilde lidt vand på gulvet. Det må væk med det samme så ingen glider i det. Men hvor er køkkenkluden? Til vask, måske? Jeg må i bryggerset for at hente en ny. I entreen stopper jeg op og forsøger at komme i tanke om hvad jeg egentlig er på vej efter.
Og sådan går dagen slag i slag.
Når aftenen kommer, er bilen stadig beskidt, svarkortet er ikke sendt, der står en flaske varm juice i vindueskarmen, blomsterne hænger visne med hovederne, jeg kan ikke finde min kuglepen, fjernkontrollen er aldeles borte. Ligeså mine briller. Til gengæld har jeg ikke været borte fra huset, for jeg kan ikke finde mine bilnøgler.
Når jeg sætter mig foran TV'et (trykknapbetjent) undrer jeg mig dybt over at have haft travlt hele dagen uden egentlig at have fået lavet noget!
Symptomerne kan være:
Jeg bestemmer mig for at vaske bilen. På vej til garagen ser jeg at posten har været her. "Det er nok klogest at se posten igennem inden jeg vasker bilen," siger jeg fornuftigvis til mig selv. Hen til postkassen. Der er mange reklamer i dag, så jeg lægger bilnøglerne ovenpå postkassen for at have begge hænder frie. Indenfor igen sorterer jeg reklamerne fra. Dem kan jeg lige så godt smide ud straks. Da opdager jeg at papirkurven trænger til at blive tømt. Så jeg lægger regningerne og et brev med et svarkort fra mig, så jeg kan tømme papirkurven først. Når jeg nu alligevel skal udenfor, kan jeg lige så godt poste svarkortet med det samme, for postkassen er jo lige på den anden side af gaden. Den skal bare lige udfyldes, så jeg må finde en kuglepen. Der plejer at ligge en i skuffen inde i stuen.
Nåh ja, der står jo den flaske juice jeg glemte at sætte i køleskabet, ser jeg straks. Den må jeg hellere sætte i køleskabet inden den bliver alt for varm. Altså: ud til køkkenet med den. Men hov, de blomster der trænger da vist til at blive vandet. Jeg sætter juicen fra mig i vindueskarmen og opdager til min glæde at der ligger mine briller. Dem har jeg ledt efter hele morgenen. Dem må jeg hellere lægge ind på mit skrivebord, men først skal jeg i køkkenet for at hente en kande vand.
Jeg lægger brillerne på køkkenbordet og åbner for vandet og får så øje på fjernkontrollen til TV'et. Hvem kan dog have været så tåbelig at lægge den der? Når vi skal se TV i aften, kommer vi garanteret til at styrte huset rundt efter den og ingen kan huske at have lagt den på køkkenbordet. Den må jeg hellere få på plads, men først skal blomsterne have vand. Da jeg løfter kanden fra vasken kommer jeg til at spilde lidt vand på gulvet. Det må væk med det samme så ingen glider i det. Men hvor er køkkenkluden? Til vask, måske? Jeg må i bryggerset for at hente en ny. I entreen stopper jeg op og forsøger at komme i tanke om hvad jeg egentlig er på vej efter.
Og sådan går dagen slag i slag.
Når aftenen kommer, er bilen stadig beskidt, svarkortet er ikke sendt, der står en flaske varm juice i vindueskarmen, blomsterne hænger visne med hovederne, jeg kan ikke finde min kuglepen, fjernkontrollen er aldeles borte. Ligeså mine briller. Til gengæld har jeg ikke været borte fra huset, for jeg kan ikke finde mine bilnøgler.
Når jeg sætter mig foran TV'et (trykknapbetjent) undrer jeg mig dybt over at have haft travlt hele dagen uden egentlig at have fået lavet noget!
ARK diagnose
