Uglegylp
Fra opslagstavlen i foreningen "Havfryd"
Agtede brødre!
 
Det er mig en stor glæde at kunne tilbyde mine brødre en helt ny mulighed for at kunne anskaffe sig en standsmæssig bil til en anstændig pris.
 
Takket været mit firmas internationale forbindelser har jeg lavet et koncept, der giver dig store besparelser.  Fx en helt ny Jaguar XJR: Den koster normalt i Danmark godt 1,5 mio og på den vil du, min ærede broder, kunne spare ca 400.000! 

Der er kun et par betingelser, der skal opfyldes for at du, højtrespekterede broder, vil kunne opnå denne interessante besparelse:
 
1.       Du skal betale bilens ubeskattede pris samtidig med bestillingen.

2.       Du skal acceptere, at bilen først bliver leveret til dig ca 7 mdr efter bestilling - og at endelig registrering i dit navn først vil finde sted ca 6 mdr derefter.

3.       Den sædvanlige diskretionsaftale mellem brødrene skal her erindres.
 
Med broderlig højtagtelse
Broder Ferdinand Caephøy
 November 1990
Samtidig hermed:
Fra elevernes opslagstavle på Charlottenlund Gymnasium:  
Træt af læseriet?
 
- eller lyst til at lære rigtig fransk 

Få 6 måneders gratis ophold i Frankrig

Jeg og min familie og mit firma har stiftet en slags fond, hvormed jeg kan hjælpe unge, energiske mennesker. 
Jeg har mulighed for at tilbyde dig 6 mdrs ophold på mit slot i nærheden af universitetsbyen Bordeaux.  Jeg betaler dit ophold og transport frem og tilbage, så du skal blot selv holde dig med kostpenge. 
Jeg har kun nogle få betingelser, som du skal opfylde for at kunne komme i betragtning: 

       du skal have førerbevis

       dit ophold skal vare præcis i 6 mdr + rejse frem og tilbage

du skal være dansk statsborger
 
       du skal melde flytning til udlandet til dit folkeregister

       du skal tilmelde dig folkeregisteret i Danmark  igen straks efter periodens udløb
 
Send din ansøgning til mig snarest på denne adresse: 
Grosserer Ferdinand Caephøy
    (adressen fjernet)


Her indføres den i elevens navn som rejsegods, idet udlandsopholdet har varet i mindst 6 måneder.  Det betyder, at bilen nu kan hjemtages uden betaling af moms og desuden reduceres afgiften, da bilen jo nu er 6 måneder gammel.  For en bil, der normalt koster 1,5 mio på gaden i Danmark, kan den lille omvej over slottet i Frankrig nu spare en af brødrene i Havfryd for ca 500.000 - dog fratrækker grosserer Caephøy sin provision (skattefri) på ca 80.000. 
Den oprindelige køber overtager (lidt ulovligt) brugsretten straks ved hjemkomsten af bilen, men må vente på endelige omregistrering indtil det kan ske uden udløsning af moms/ afgiftsbetaling. 

Bemærk, at den virkelig skønhed i grosserer Caephøy's bilmodel er, at han mestrer begrænsningens kunst.  Når man strækker lovelastikken til det yderste, er der to krav, der skal opfyldes: man skal mestre diskretion, og man skal kende sin begrænsning.  Begge udfører grosserer Caephøy med sand nænsomhed.  Han giver kun tilbuddet til sine brødre i Havfryd og her finder man netop alle disse gode mennesker, der aldrig ville kunne svigte en broder og derfor ej heller kunne finde på at fortælle verdenen udenfor Havfryd om den smukke model. Her kan man kun blive medlem, når man er et godt og ærligt menneske, som alle kan have tillid til. 

Men modellen bliver endnu smukkere:

for de fleste jævne mennesker betyder selv en brugt eller en mellemklassebil en stor udgift og et sikkert tab. Men sådan er det ikke for de gæve brødre fra Havfryd!  Næ, lige modsat: de tjener nemlig gode skattefrie kroner på at køre rundt i luksusbiler.

Når broderen har kørt i sin nyerhvervelse et halvt års tid, bestiller han en ny (som han jo får ca 6 måneder senere).  Derpå går han langsomt i gang med at finde en køber til sin nuværende Jaguar (eller hvad, han nu har anskaffet sig).  Når han har haft den ca 1 år, har den kun kørt mellem 15 og 30.000 km - dvs stort set er ny og det betyder igen, at han kan sælge den til en god pris.  Skal han slå 200.000 af nyvognsprisen, ja så har han jo stadig ca 220.000 skattefrie kroner til sig selv + han har kørt gratis i luksusbilen i et år.

 Så kom ikke og sig, at biler er en dårlig investering!
Jamen, hvad skal dette da betyde?

Jo, fidusen er ganske enkel:
Grosserer Caephøy kender jo lovgivningen vel.  Når han får en bestilling på en luksusbil købes den kontant i Danmark og som køber registreres det unge menneske, der er lykkelig for at have fået et gratis ophold i Frankrig. Det betyder, at der hverken skal betales afgifter eller moms for den nye bil. Det unge menneske kører så bilen til slottet i Frankrig, hvor den sættes til side og først bliver taget frem igen, når gymnasieeleven kører den tilbage til Danmark.
"Havfryd" er en selskabelig forening i København.  Blev oprindelig stiftet af de såkaldte "gullasch-baroner", som ikke kunne få sæde i det ordentlige selskab og derfor dannede deres egen forening, som ad åre har opnået næsten kultagtig status blandt medlemmerne, eller brødrene, som de foretrækker at kalde sig.
Brugt bil = guld