Derfor hedder det
"karensdage"
"karensdage"
Det er ofte overraskende, men også belærende forklaringer, der ligger bag et ord. Som f.eks. "karenstid":
I 1711 flytter en ung pige til København. Fra de gamle folkeregistre kan vi se, at hun tilflytter fra Vordingborg og at hendes første adresse bliver en ydmyg bolig i Læderstræde. Hendes navn er Karen Voldsborg. Efter blot 2 år i denne beskedne bolig, som formentlig kun har været et værelse i kælderen og med alle faciliteter i gården, er hun dog blevet i stand til at skaffe sig en præsentabel bolig i Kronprinsessegade. Det var nemlig sådan, at omend hun kom fra trange kår og formentlig ganske uden uddannelse, var hun begavet med et stærkt attraktivt udseende og hendes hoveds væsentligste aktiv var et langt blond hår.
Vi ved ikke præcis, hvor gammel hun var, da hun kommer til København, men med tanke på datidens tradition med ikke at holde børnene hjemme for længe, har hun næppe været mere end 16 år. Til gengæld ved vi fra gamle annaler, at hun allerede dør i år 1728 - altså mens hun var midt i trediverne. Hendes unge alder til trods, finder hun hurtigt ud af, at hendes krops ynder påskønnes meget af mandfolkene i byen og hun stiller dem beredvilligt til rådighed mod symbolsk betaling i kongens mønt. Vænnet til sparsommelighed hjemmefra, lægger hun pænt til side og det sætter hende så i stand til at flytte til den dengang så fashionable adresse i Kronprinsessegade.
Med denne adresse får hun sig hurtigt etableret med et finere - og bedre betalende - klientel.
Nu vil det sig sådan, at i disse år eksploderer syfilis i byen og ved hoffet iagttager man bekymret denne udvikling. Et liv ved hoffet var jo dengang langt fra et liv i askese - og både kongen og de øverste hoffolk frygter naturligvis selv at blive ramt af den frygtede sygdom. Derfor lader kongen befale, at en grundig, men diskret undersøgelse skal iværksættes for at finde de væsentligste smittekilder. Og her dukker Karens Voldsborgs navn op i undersøgelseskommissions rapport, som stadig er bevaret i Rigsarkivet. Der må tages drastiske forholdsregler og kongen lader befale, at enhver, der har været på besøg hos lille Karen, skal afholde sig fra elskov i 4 måneder. Overtrædelse vil blive straffet med ikke mindre end 3 års tugthus. Samtidig lader han Karen forvise ud af byen og hun sendes i 1715 til Vitskøl Kloster i Jylland, hvor vi kan se, at hun afgår ved døden i 1728. At dø i en så ung alder skyldes formentligt uhelbredeligt angreb af syfilis.
Fra kongens anordning offentliggøres, går der ikke lang tid førend denne passive elskovsperiode bliver døbt karenstid. Dengang lå trykket i ordet helt anderledes end i dag, nemlig med tryk på første stavelse. Det er først senere, da det bedre borgerskab tager ordet til sig, at trykket lægges over på anden stavelse. Det skyldes formentligt, at ordet på den måde kommer til at lyde mere fransk (fransk var jo dengang et "fint" sprog), men måske også, at man ved lydeligt at forandre ordet kunne bruge det stuerent uden direkte reference til en hore.
Influeret af påvirkning fra det franske sprog opstår så ordet "karentaine" - jo sådan blev det stavet dengang. Det er først i årene efter 1864, hvor den nationale bevidsthed dominerer, at ordet fordanskes til karentæne.
Så skønt hun døde ung, efterlod hun sig dog et evigt minde.
I 1711 flytter en ung pige til København. Fra de gamle folkeregistre kan vi se, at hun tilflytter fra Vordingborg og at hendes første adresse bliver en ydmyg bolig i Læderstræde. Hendes navn er Karen Voldsborg. Efter blot 2 år i denne beskedne bolig, som formentlig kun har været et værelse i kælderen og med alle faciliteter i gården, er hun dog blevet i stand til at skaffe sig en præsentabel bolig i Kronprinsessegade. Det var nemlig sådan, at omend hun kom fra trange kår og formentlig ganske uden uddannelse, var hun begavet med et stærkt attraktivt udseende og hendes hoveds væsentligste aktiv var et langt blond hår.
Vi ved ikke præcis, hvor gammel hun var, da hun kommer til København, men med tanke på datidens tradition med ikke at holde børnene hjemme for længe, har hun næppe været mere end 16 år. Til gengæld ved vi fra gamle annaler, at hun allerede dør i år 1728 - altså mens hun var midt i trediverne. Hendes unge alder til trods, finder hun hurtigt ud af, at hendes krops ynder påskønnes meget af mandfolkene i byen og hun stiller dem beredvilligt til rådighed mod symbolsk betaling i kongens mønt. Vænnet til sparsommelighed hjemmefra, lægger hun pænt til side og det sætter hende så i stand til at flytte til den dengang så fashionable adresse i Kronprinsessegade.
Med denne adresse får hun sig hurtigt etableret med et finere - og bedre betalende - klientel.
Nu vil det sig sådan, at i disse år eksploderer syfilis i byen og ved hoffet iagttager man bekymret denne udvikling. Et liv ved hoffet var jo dengang langt fra et liv i askese - og både kongen og de øverste hoffolk frygter naturligvis selv at blive ramt af den frygtede sygdom. Derfor lader kongen befale, at en grundig, men diskret undersøgelse skal iværksættes for at finde de væsentligste smittekilder. Og her dukker Karens Voldsborgs navn op i undersøgelseskommissions rapport, som stadig er bevaret i Rigsarkivet. Der må tages drastiske forholdsregler og kongen lader befale, at enhver, der har været på besøg hos lille Karen, skal afholde sig fra elskov i 4 måneder. Overtrædelse vil blive straffet med ikke mindre end 3 års tugthus. Samtidig lader han Karen forvise ud af byen og hun sendes i 1715 til Vitskøl Kloster i Jylland, hvor vi kan se, at hun afgår ved døden i 1728. At dø i en så ung alder skyldes formentligt uhelbredeligt angreb af syfilis.
Fra kongens anordning offentliggøres, går der ikke lang tid førend denne passive elskovsperiode bliver døbt karenstid. Dengang lå trykket i ordet helt anderledes end i dag, nemlig med tryk på første stavelse. Det er først senere, da det bedre borgerskab tager ordet til sig, at trykket lægges over på anden stavelse. Det skyldes formentligt, at ordet på den måde kommer til at lyde mere fransk (fransk var jo dengang et "fint" sprog), men måske også, at man ved lydeligt at forandre ordet kunne bruge det stuerent uden direkte reference til en hore.
Influeret af påvirkning fra det franske sprog opstår så ordet "karentaine" - jo sådan blev det stavet dengang. Det er først i årene efter 1864, hvor den nationale bevidsthed dominerer, at ordet fordanskes til karentæne.
Så skønt hun døde ung, efterlod hun sig dog et evigt minde.
