De andre gæster i golfklubbens cafeteria kiggede måbende på de fire der pludselig brød ud i afsindig latter. Al samtale forstummede indtil de efter nogen tid havde grinet af.
"Må vi andre ikke få lov til at deltage i munterheden?" ville en vide, og en af de fire kundgjorde:
"Det er Jens her. Nu er hans galskab definitivt bevist. Tror I ikke at han har fået den skøre ide at forlange et kongevalg, og han vil oven i købet selv stille op som kandidat!"
Flere af medlemmerne kom hen til deres bord for at tage den stakkels Jens i nærmere øjesyn. En af dem spildte sin tid som læge når han lejlighedsvis var borte fra golfbanen. Han kunne dog ikke umiddelbart konstatere tegn på akut sindslidelse. En anden skyndte sig at bestille en dobbelt fernet til Jens.
"Fortæl. Beret. Spyt ud," forlangte flere, thi de ville også have del i morskaben.
"Jo," begyndte Jens efter at have slået det meste af fernet'en i sig. "Det kom sig sådan at jeg ved et tilfælde faldt over en bog på biblioteket om Menneskerettighederne. Dem har vi jo alle hørt om, men hvor mange mon egentlig har læst dem? For at gøre det kort siger paragraf 21 stk. 2 nogenlunde ordret: "Enhver har lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land." Men mere vigtigt er måske at de oprindelige, altså de franske menneskerettigheder som ligger til grund for det moderne sæt, har denne formulering som sin vigtigste, nemlig i paragraf 1 som lyder: "Menneskene fødes og forbliver frie og lige i deres rettigheder, sociale forskelle må kun begrundes i almennytten." Denne paragraf er nogenlunde enslydende indsat som første og vigtigste paragraf i vor nuværende Menneskerettigheder. Det er derfor min agt at anmode regeringen om at ændre lovgivningen så den bliver i overensstemmelse med menneskerettighederne som jo vejer tungere end national lov. Ergo: kongen og dermed den kongelige familie skal fremover vælges med regelmæssige mellemrum blandt enhver kandidat der måtte stille op i henhold til den reviderede lov."
En voldsom snak bredte sig så snart han holdt inde, indtil en stemme skar igennem:
"Lad os dog benytte os af at Kirsten er her. Kirsten, du må tage Hans Kongelige Højhed under professionel behandling."
Kirsten var udover at være medlem i klubben et kendt ansigt overalt i landet da hun hver morgen tronede frem på TV-skærmen og interviewede forskellige ofre.
"Men først må vi gøre det hele mere standsmæssigt," indskød forpagteren af cafeteriet. Han tog en dug af et tomt bord og lagde det ydmygt om Jens's skuldre og bandt en knude foran halsen. "Et kåbe må en sand drot have. Desværre er den purpurfarvede til vask, så jeg håber Deres Velærværdighed vil tage til takke med en ren hvid damaskdug. Så ren at den kan symbolisere Eders rene tanker."
"Og scepter skal en konge også have," sagde en anden og stak en putter i hænderne på Jens.
"Hvad er en konge uden krone," sagde en tredje medens han forsigtigt fik en enkrone til at balancere på Jens' sparsomt behårede hoved.
Imens havde Kirsten hurtigt forberedt sig på legen og stillede sig op ved siden at sit offer og foregav at holde en mikrofon i hånden. Hun begyndte med sit sædvanlige, korte resume: "Vi skal nu hilse på en medborger der har fundet ud af at Menneskerettighederne ikke tillader arvefølge til tronen og nu vil have regeringen til at indføre en valglov til tronen eller alternativt bringe spørgsmålet til international retsafgørelse." Hun vendte sig mod Jens og spurgte: "Hvordan tror du regeringen vil modtage dit krav?"
"De kan lige så godt vænne Dem til det fra starten," replicerede Jens. "Indtil jeg er valgt, vil jeg tilstede Dem ret til blot at tiltale mig med "De". Eller rettere, det er ikke mig, men vi der vil give Dem vor tilladelse. For når jeg først bliver konge er jeg jo ikke længere mig, men os."
"Med al respekt, Deres kommende Majestæt. Men lad da gjalde Deres svar."
"Regeringen har ikke noget valg. Vort kære fædreland har jo tiltrådt Menneskerettighederne, så regeringen vil næppe lade sig blamere ved en international retssag og må derfor straks igangsætte et udvalgsarbejde med henblik på at etablere en ny lov om kongevalg. Givet vil det tage tid, og givet vil tiden blive trukket til det yderste, men i sidste ende kan den ikke gøre andet. Og husk på at landet altid står først når andre lande skal kritiseres for manglende respekt for Menneskerettighederne. Derfor ingen tvivl om en hastig reaktion fra regeringen. Det eneste uklare spørgsmål er om hvert medlem af kongefamilien skal på valg, eller familien skal vælges en bloc, altså følge overhovedet.
"Og hvordan tror De den siddende drot vil reagere?"
"Med taknemmelighed, naturligvis. Nu får de endelig en chance for at få deres position legaliseret. Så jeg, nej vi, er sikker på at kongefamilien vil sende os mange venlige tanker."
"Hvis det utænkelige skulle ske at en anden, måske De, ville vinde et kongevalg, hvordan ser De så vilkårene for den nuværende drot med familie?"
"Ligesom ved ethvert andet valg. Taberen går ud af spillet og ind i det normale samfundsliv på lige fod med alle andre borgere."
"Og så vil De og Deres familie indtage residens på Kongeslottet?"
"Ja, det er jo en tung pligt at bebo embedsboligen. Men så vidt jeg kan vurdere, kan min kone, altså den kommende dronning, og jeg, undskyld vi, næppe bruge al pladsen. Derfor vil vi allernådigst tilbyde studerende ved universitetet at flytte ind i nogle af palæerne. Det siges jo at de stakkels unge mennesker har svært ved at skaffe sig tag over hovedet, og det virker noget urimeligt at vi så bare skal frådse med pladsen. Huslejeindtægten skal naturligvis modregnes i apanagen så hele samfundet får glæde af arrangementet."
"Når vi nu er ved pengene, kan De så forestille Dem hvor mange penge De skal bruge på en valgkamp?"
"Jamen det bliver ren overskud. Menneskerettighederne siger jo klart at alle skal stilles lige og det betyder at jeg, nej vi, naturligvis skal nyde samme økonomiske gunst fra statskassen som den siddende kandidat og det er jo en net millionsum."
"Er der nogle punkter i Deres program der skiller sig væsentlig ud fra vores nuværende regents handlen?"
"I langt de fleste tilfælde synes jeg at kongefamilien fortjener al vor respekt. De opfører sig ideelt. Man kan jo heller ikke bebrejde kongefamilien at Menneskerettighederne ikke bliver overholdt, hverken paragraf 1 eller 2 ud over den førnævnte. Næh, det er den siddende regering der begår en lovovertrædelse ved at tillade udvalgte personer nyde særlige goder."
"Men kongefamilien kunne vel vælge at frasige sig positiv særbehandling?"
"Nu er historien jo ikke belastende præget af fyrster og deslige der ligefrem beder om at blive fritaget for privilegier, og her er den nuværende familie formentlig arveligt belastet. Men det er da såre menneskeligt forståeligt. Hvor mange af os ville selv anmode om at blive fritaget for skattefrihed, for eksempel?"
"En valgsejr for Dem vil vel betyde en stor forandring for Dem og Deres familie. Har De gjort Dem klart hvordan alle pligter vil forandre Deres hverdag?"
"Jamen det ser vi da frem til med sindsro og glæde. Tænk Dem at vi får vores egen loge i teatret. Aldrig mere ærgrelser over ikke at kunne få billetter til premieren. Ikke alene er det gratis, men der hører også nydelige saloner med bag ved logen, altså ingen kø ved baren i pausen. Eller tænk på hvilken fornøjelse det vil være at parkere lige under et stopforbuds-skilt og bare række tunge af de emsige parkeringsvagter. Og whisky og cigaretter uden afgifter! Hvem kan dog opfatte disse ting som overvældende belastende? Hvor mange afgiftspenge lagde De i statskassen sidste gang De købte en ny bil? Jo, der er såmænd mange smågoder forbundet med pligterne. Måske vil vi overveje at lade gode venner og støtter nyde godt at nogle af de afgiftsfri ting. Der kunne vi godt lave en god gammeldags studehandel."
"Hvornår vil Deres Højhed iværksætte planen, altså forlange at regeringen begynder at arbejde på en ny valglov?"
"Spørgsmålet er rent apokyleptisk, for alene udsendelsen her vil jo lægge det fornødne pres på regeringen."
"Men De er altså fast besluttet på at gennemføre Deres plan?"
En stemme blandt undersåtterne brød ind:
"Hvis du virkelig gør det, Jens, vil jeg stille mit fly til rådighed for dig i 3 uger til din valgturne."
"Og jeg vil lade dig vælge 6 flasker vin fra min kælder. Frit valg," råbte en anden.
"Lad os lave en pool," foreslog en tredje. "Første væddemål går på om regeringen virkelig vil lave en ny lov. Næste hvis ikke og sagen så går til den internationale domstol, vil Jens så vinde eller tabe og ..."
Han blev afbrudt : "Men der er nok ingen grund til at lave væddemål på om Jens vil vinde eller tabe selve valget. Ingen vil vel satse en krone på ham?"
"Den kommentar opfatter vi som kommende majestætsfornærmelse," sagde Jens skarpt og tildelte den formastelige et gok med sin kongestav. "Hug hovedet af ham."
Det blev en lang, men bestemt ikke kedelig eftermiddag i golfklubben, og som en sidste hyldest sagde Jens: "Jeg vil love jer at en af mine første handlinger vil være at udnævne vor kære golfklub til en kongelig golfklub med ret til at flage med splitflag."
"Kong Golf den Første længe leve," lød det fra en og efter behørige lever og skål spredtes de kære medlemmer.
Kongevalg
