Derfor hedder det "kovending".
Den tyske filosof Kant har stået fadder til det umiddelbart forunderlige udtryk "kovending" som betyder at vende ting eller begreber på hovedet eller pludselig at indtage den stik modsatte mening om et eller andet.
Lad det straks være fastslået at udtrykket intet har at skaffe med de hyggelige drøvtyggere der dovne iagttager forbipasserende i sommervarmen, mens halen fungerer som en helautomatisk fluedasker.
Kant løste et problem ved at vende det på hovedet, og da han senere skulle forklare denne handling fortalte han at han havde benyttet "en kopernikusk vending". Hermed henviste han til at Kopernikus ca. 300 år tidligere havde løst universets gåde ved at sætte solen i centrum i stedet for jorden.
De filosofiske studenter tog hurtigt udtrykket til sig, men da mange af deres dybsindige samtaler fandt sted om aftenen og sjældent uden brug af det gode, tyske øl, viste det sig hurtigt at "kopernikusk" var ret uhåndterlig sammen med alkohol.
Det antages, men henstår ubevist, at der var studenterne i Berlin der først fandt på ganske enkelt at forkorte det uudtalelige ord til "ko" og dermed var kovending (Ko-Wendung) skabt. I studentermiljøet var det næsten en mode at forkorte lange ord til indforståede forkortelser. Stor var deres fornøjelse når fremmede udstillede deres manglende kosmopolitet, når de berlinske studenter eksempelvis talte om at mødes på Kudamm om aftenen. Udenforstående kunne naturligvis ikke vide at der var tale om Kurfürstendamm. Det var derfor ganske naturligt at en kopernikusk vending blev til: kovending.
Udtrykket gik hastigt sin sejrsgang, ikke alene i universitetskredse, men overalt som et godt og betegnende udtryk, og det har holdt sig helt op til vore dage.
Kovending
