trovide

Egentlig ligger logikken jo i selve ordet. Troende, trossamfund, tro.

Alligevel er der med jævne mellemrum nogle – også troende, der forsøger at finde dokumentation for deres tro.
Men hvilken ulykke, hvis beviset skulle findes. For i det øjeblik man ved, ophører troen. Så at jagte beviser for sin tro er noget af det værste, man kan gøre, hvis man da ønsker at bevare sin tro.

Tænk på, hvor mange mennesker, der hver uge køber en lotto-kupon med den faste tro, at i denne uge rammer den store gevinst. Det er svært at besvære sin tro derpå, når de fatale tal lørdag aften viser, at der kun er 2 rigtige på kuponen. Men så længe den faktiske viden ikke er der, kan man tro.

Eller tænk sig, hvis man fandt Jesus’ jordiske rester og en efterfølgende gen-test ubestrideligt ville bevise, at hans far faktisk var en romersk legionær, der lå begravet længere nede i graven!

En anden god ting ved troen er, at den ikke behøver tage smålige hensyn til logik. Troen befinder sig hinsides logikken. Derfor skal man heller ikke tolke legender og andre beretninger udfra logiske hensyn. Og man skal bestemt ikke forsøge at se logikken i skabelsesteorien og sammenholde den med den faktiske viden i dag.
Det er i øvrigt lettest at se den totale mangel på logik i andres religioner. Et samfund, der tilbeder en særlig sten, må nødvendigvis være uciviliseret. Og når mormonerne tror på, at deres bud blev pløjet op af en mark i den amerikanske muld, ja så er ethvert fornuftigt menneske jo ikke i tvivl om, at der vistnok har været en manipulerende grundlægger. Og at inderne betragter koen som hellig, fortæller jo alt om dette primitive folkefærd.

Vores egen religion er derimod et klart bevis på, at vi tilhører åndseliten og selvom der kan spores spring i logikken, skyldes det udelukkende at vores tro faktisk er ganske utrolig.

Det stærkeste argument opstår, når man har overbevist sig selv, i stedet for at være blevet overtalt af andre. Når man befinder sig i troens område, skal der meget stærke, nye informationer til, for at man forandrer mening, hvorimod et emne, der befinder sig i viden-området, meget nemmere kan revideres i det øjeblik, der dukker nye fakta op.

Det har blandt andre reklamebranchen indset for mange år siden. Tænk på, hvor mange reklamekampagner, der bruges store summer på, uden at fortælle noget faktisk om produktet. Bare tænk på drikkevarer og kosmetiske produkter. Her drejer det sig blot om at opbygge et image omkring produktet, så forbrugerne kommer til at tro, at produktet er bedre end konkurrerende mærker. Sandheden er jo, at langt de fleste produkter er identiske og kun adskiller sig på det følelsesmæssige område. Men har et produkt først fået skabt sin fan-kreds, kan konkurrenter få det meget svært, selvom de sælger et identisk produkt 25% billigere. Mange vil gerne betale det ekstra for at få sin egen tro bestyrket. Et underholdende eksempel er f.eks. den franske vermouth Noilly Prat. Her har man skabt et image, en tro på, at denne vermouth er den tørreste. Og det er klart, at dette mærke i sin annoncering ikke kunne drømme om at berette om de faktiske forhold. Sandheden er nemlig, at medens det normale sukkerindhold i en tør vermouth ligger omkring 18 gram pr liter, har Noilly Prat 35 gram sukker pr liter! Derfor blev den gamle etiket "Extra Dry" ulovlig, da EU indførte nye mærkningsregler, så den blev ændret til French Dry. Så i stedet for at hælde en spand ekstra sukker i en billig vermouth, er der altså mange, der foretrækker at betale dobbelt pris for de ekstra 17 gr sukker. Sjov verden, ikke?